KORTET OG KLODEN

På sporet af territoriet og Den gyldne blomst

 

Det seneste år har jeg eksperimenteret med forskellige grafiske teknikker, mest træ – og linoleumstryk men også koldnål og ætsninger. I det arbejde har jeg cirkuleret omkring landkortet. Dels som et grafisk udtryk men også omkring de forskellige problemer der er med at beskrive komplekse territorier på en til forskellige formål passende måde. Tegn, symboler og linjer beskriver kurvede flader med stor indholdsdiversitet. Hele problemet med at flade en kugle ud i to dimensioner.  Dette har ledt mig tilbage til kuglen/globen som er nærværende i mange af mine skulpturer. Globen bliver nu klicheen til trykkene. Tryk nr. 1-5 er foldet som en cylinder omk. kuglen og peger i retning af Mercators projektion…bare uden projektionen men et direkte tryk fra globe.

Den dobbeltkrumme flades aftryk på papiret bliver en direkte oversættelse af kuglens overflade og dermed det sande billede af et territorium foldet ud som et kort. Problemet er blot at det samme territorium ser forskelligt ud lige meget hvor mange jeg laver…. Kloden bevæger sig og udfolder en evigt skiftende territorium, og foreslår et evigt skiftende landskab.

Ved at folde papiret på forskellige måder ænder trykket sig. I det tryk jeg kalder Der Goldenen Blüte... Den gyldne blomst, har jeg foldet papiret fra én side. I Dette tryk folder kloden sig ud som en enorm blomst…Dette statement bliver helt centreret. Det bliver som en prik, en cirkel tegnet på fri hånd eller et splash…… Måske en mandala?

(titlen er er hugget fra R Wilhelm og C G Jungs udgivelse af Das Gehemnis der Goldenen Blüte. Ein Chinesisches lebens buch, fra 1931)

Globe i poppelfiner Ø 40 cm

Nr. 1-5  På sporet af territoriet  99 x 142 cm. på rispapir

Nr. 6 Den gyldne blomst/ Der Goldenen Blüte, 134 X 142 cm. tryk på rispapir


Date:

2016